Guitarmand.dk
Hvem?
Jeg hedder Henning Weisdorf.
Jeg er oprindelig uddannet ergoterapeut, men har i det meste af mit arbejdsliv arbejdet indenfor den pædagogiske verden; psykiatrien, ældre-området og sær-området - som oftest med guitaren som min trofaste følgesvend.
Jeg er derfor fortrolig med at underholde i alle mulige sammenhænge og for alle mulige grupper af mennesker - og betragter mig selv som ganske "omstilingsparat" ;-)
Ud over som solo-musiker har jeg igennem årene spillet i en del forskellige bands.
Hvad?
Jeg underholder
- som fest-musiker (mest med kopi-numre), og/eller
- som sangskriver/troubadur (med egne originale sange).
Jeg tilbyder mig og min guitar til de arrangementer, hvor du som kunde mener, at denne type underholdning er det rigtige valg.
Konceptet er enkelt:
En stemme og en akustisk guitar
- ingen elektroniske dikkedarer
- ingen playback-effekter, der får det til at lyde
som et helt orkester
Du får, hvad du ser - den rene vare!
Foto: Keld Christensen
Som fest-musiker opfatter jeg mig selv som et alternativ til de traditionelle "suppe-steg-is"-musikere. Forskellen består bl.a. i kontakten til gæsterne/tilhørerne, i valget af sange, samt mit instrument - den akustiske guitar.
Jeg står for en stemningsfuld, vedkommende og helstøbt underholdning, og går gerne i hyggelig dialog omkring musikken.
Sangene og musikken leveres med indføling og overbevisning, og i et forståeligt sprog!
Jeg overholder vores aftaler, møder til tiden og er altid velforberedt!
Jeg favner meget bredt rent musikalsk og spiller et bredt udvalg af både nyt og gammelt; pop, country, ballader, folk, viser, højskole-sange, o.m.a. på både dansk og engelsk. Af og til krydret med en enkelt af mine egne sange.
Jeg underholder både til private arrangementer (fødselsdage, konfirmationer, bryllupper, receptioner, firmafester, ja, selv begravelser m.v.), og til offentlige arrangementer så som byfester, festival´er, caféer, campingpladser, biblioteker, spille-steder, dagcentre, plejehjem, bosteder o.m.a..
Jeg har som ovenfor nævnt lang erfaring indenfor handicap-området, og har bl.a. arbejdet med mentalstimulering af demente ved hjælp af musik i mange år, længe før det blev "moderne".
Jeg spiller op til fællessang såvel som til solo-optræden, og sammensætter altid sangene til det enkelte arrangement ud fra kundens ønsker og behov.
Skulle I ha´ særlige ønsker til sange, vil jeg gøre mit bedste for at opfylde dem.
Hvor?
Jeg bor i det vestsjællandske, men tager gerne på musikalsk strejftog til de steder i landet, hvor man har lyst til at benytte mig.
Jeg medbringer selv lydanlæg m.m..