|
II. Ung :
Således udrustet gik jeg igang med 8. og 9. klasse på Rahbek-skolen på Frederiksberg, hvor jeg bl.a. gik i klasse med Kim. Han og jeg swingede godt sammen, og jeg lærte ham det, jeg kunne på guitaren, hvorefter
han inden længe kvitterede med at overhale mig rent guitarmæssigt - utaknemmelige skarn! Det skulle blive starten på et mangeårigt venskab og spille-fællesskab, som dog sluttede brat med Kims alt for tidlige død i 2006.
I mellemtiden havde jeg fået lov til at flytte familiens klaver ind på mit værelse, og så gik jeg ellers i gang med at omsætte mine guitar-færdigheder til tangenter. Jeg eksperimenterede med at sætte tegnestifter på klaverets hamre, så det lød som et spinette!
På det tidspunkt opdagede jeg, at akkorderne hed noget helt andet end de navne, som jeg selv havde givet dem; K-dur, M-dur m.v.. Det kostede en del besvær at "veksle" mine akkord-betegnelser om til de rigtige!
Den spanske guitar blev snart efter byttet til en brugt Höfner el-guitar ("Instrumenter"), som på daværende tidspunkt var betrukket med noget rødt, nubret folie.
Den blev mit instrument i vores første skole-band med Kim på lead-guitar og Peter på trommer. Vi opdagede dog hurtigt, at der manglede en bas, så jeg investerede i en violin-bas (som Paul McCartney´s), men det blev dog aldrig lykken for mig at spille bas. Jeg investerede på et tidspunkt også i et trommesæt, og blev i en kort periode trommeslager i "Cucumber Rubber Band" sammen med nogle gutter fra Gentofte-området, men også trommerne gled efterhånden i baggrunden til fordel for guitaren.
I gymnasiet (Frederiksberg Gymnasium 1970-73) gik jeg i klasse med flere rigtig gode musikere, bl.a. Preben, som var bassist. Han spillede på et tidspunkt i et band, hvor mange af sangene var kopi-versioner af en for mig ukendt gruppe, The Eagles. Så var jeg solgt!
Kim og jeg begyndte at spille deres sange, og på mange måder har Eagles (såvel som Beatles) dannet skole for mig, m.h.t. vokal-arbejde, sangskrivning, guitarspil m.v..
Senere gjorde Simon & Garfunkel, Crosby, Stills, Nash & Young, John Denver, James Taylor, Queen og Elton John deres indtog i min bevidsthed. På den danske musik-scene var Shu-bi-dua dukket frem, og inspirerede med iørefaldende sange, godt vokal-arbejde og finurlige tekster, og senere hen dukkede Rugsted & Kreutzfeldt også op med fremragende musik. Disse grupper og solister har alle, på forskellig vis, været med til at præge min musikalske udvikling.
Fra 18-års-alderen og årene derefter var guitaren min trofaste følgesvend til hverdag og især til fest, samt på mine mange rejser, bl.a. kibbutz-opholdene i Israel. Musikken er et universelt sprog og guitaren har bragt mig i kontakt med utallige mennesker af alle mulige nationaliteter i årenes løb.
Jeg har selv komponeret sange lige fra starten, både på guitar og senere på klaver, og fandt, som så mange andre, stor inspiration i kærlighedens op- og ned-ture.
Ud over kærligheds-sangene blev der også plads til særlige mennesketyper i mine sange; "Gary Greedy", som myrdede sine slægtninge for at få fat i sin bedstefars formue - den magtsyge tyran i "Les Morales" - "Lægen", hvor hovedpersonen ikke længere kan holde ud at se på krigens rædsler - den underkuede kvinde i "Slaveri" o.s.v..
Sangskrivningen har for mig været en slags ventil for følelses-udladninger, på samme måde som musikken i det hele taget er en slags portal til mine følelser.
Kim og jeg fulgtes ad rent musikalsk i ungdoms-årene og spillede bl.a. i band med Lise og Vivian fra Kims seminarie-klasse. Henad vejen blev vi dog til en slags siamesiske tvillinger rent musikalsk; vi kendte hinanden ud og ind, og forfinede vores samspil til grænsen af vores tekniske kunnen, men havde måske lidt svært ved at vriste os ud af vores noget indadvendte, musikalske tosomhed. Så mine latente drømme om at stå på en scene og optræde med min musik, blev ikke realiseret i denne periode af mit liv.
III. Voksen | 
